e  e  r  u  p  s     G  a  l  l  e  r  i

Om kunstneren - Bettina M. Seerup

Mit navn er Bettina M. Seerup. Jeg er født i 1966 og bor i lysets land, Vendsyssel, i den nordligste del af Danmark.

Mine kreative evner er uden tvivl arvet fra min mor, da denne side af min familie indeholder mange kreative personligheder. Flere er kendte navne idag.

Kreativ har jeg altid været, men det var først i forbindelse med, at jeg fik stress, jeg afprøvede malerkunsten. Når jeg malede, fandt jeg en indre ro, jeg ingen andre steder kunne finde. Reaktionerne på mine malerier var overvældende. Jeg fik sågar besked om, at med et sådan talent, var det min pligt at male videre. Så det gjorde jeg.

Jeg arbejder primært med akrylmaling, og eksperimenterer gerne med andre materialer. Især den abstrakte kunstart fanger mig, fordi den giver plads til fordybelse og er uden grænser.

Min inspiration kommer både inde- og udefra. Det kan være en bog, jeg har læst. En samtale der sætter tankerne i gang. En drøm om en farve. En stemning eller følelse jeg har brug for at udtrykke. Eller måske har jeg bare lyst til at lege med farverne - og naturen viser mig gerne mulighederne. 

Inspiration kan hentes alle steder.